portvinsrejser


Portvinsrejser.dk rådgiver og hjælper grupper om/på rejser til Porto og Douro-dalen.

Jeg tilbyder ligeledes at være guide, hvis dette ønskes på jeres rejse.


Den niche jeg, som en af de første i Danmark, i 2010 startede, med "back-stage"-smagninger hos producenterne på deres lodges i Porto eller quinta's i dalen, har nu bredt sig, da mange nu tilbyder det samme – både importører, butikker og private. Portvinsinteressen i Danmark er blevet fantastisk.


Rådgivning: Kontakt via info@portvinsrejser.dk


SMAGNINGER / HOMEPORTY


HomePorty tilbyder at komme ud til jer med et udvalg af skønne Portvine, fra forskellige Producenter og Importører. Det eneste I skal gøre, er at invitere en lille flok på 12-14 personer, sørge for lidt brød, og evt. lidt sødt til deltagerne, så kommer jeg med Portvin. Meget uformel smagning uden for meget tid med snak omkring produktionen, men mere om duft, smag og oplevelse med de medbragte Portvine. Og selvfølgelig kan de smagte Portvine købes til en favorabel pris denne aften.


Kig også under fanen  "Smagninger" for mere specificerede smagninger.


Kontakt mig via info@portvinsrejser.dk  for en aftale, hvor vi kan drøfte mulighederne.

Portvinsrejser.dk


JULEKALENDEREN 2020

-hvor der er præsentation af 24 spændende navne indenfor Portvin -

kan stadig findes på ;

Facebook-siden


Jeg var i uge 42 en tur i Dourodalen og i Porto sammen med gode venner.

Efter ankomst startede vi med køretur til og frokost på Portal.

Vi har bl.a. besøgt Quinta do Javali hvor Antonio Mendes serverede nogen af hans fantastiske LBV'er: 2001-2002-2003 og en dejlig grillmiddag med Champagne.Vi fik en fin rundvisning i kælderen og smagte forskellige lækre Ports.


Dagen efter var vi hos Oscar Quevedo som gav os en fantastisk oplevelse i hans kælder. Vi skulle hver især skulle smage og vælge en ud af disse : 2000 - 2004 - 2009 og tappe på hver vores Demijohn. Jeg valgte 2009, så om 15 år er den klar til at blive flasket og vi skal så ned og hente den.

Mon ikke vi kommer af og til og gensmager

Vi smagte derudover Vintage 1970 og Hvid Colheita 1981.


Onsdag var vi i Porto hvor vi havde store fornøjelse at besøge Niepoort. Stefano Marello tog imod os og viste rundt i kælderen hvor flasker og Demijohns opbevares. Derefter var der frokost hvor Dirk Niepoort og hans søn Daniel også deltog. Fantastisk mad med en del skønne vine og portvine medfulgte. En stor overraskelse var at Helena Sarmento optrådte med Fado-sang.

Og en endnu større overraskelse, var da Dirk serverede hans 1863 for os, tappet i vandflaske....

Et fantastisk glas som stadig står skarpt og lækkert.


Jeg nåede også lige et smut forbi min gode ven Joâo til et par glas; 2007 Barros Colheita og Burmeister 1978 Colheita.

Denne uge har været, ikke mindre end fantastisk at opleve sammen med dejlige venner. Sikke oplevelser producenterne diskede op med.

Glæder mig allerede til næste besøg.

Demijohns hos Niepoort

1863 - tappet fra flaske og 

som vi fik serveret i sodavandsflaske.

Mr. Lau skriver i gæstebogen mens Daniel og Dirk kigger på

Lidt Vintage 1970 Niepoort

Fra d. 17-19. var vi i Porto. En lille, men fantastisk smuk by. Her ankom vi hen på eftermiddagen fra Lissabon. Et par dage før vores ankomst kontaktede vi Porto-ekspert Michael Sørensen for lidt ekspertise om byen, og så tog det fart.


Allerede på aftenen hvor vi ankom havde Michael arrangeret middag for os hos en af hans gode venner Nuno på Sabores da Fininha. En hyggelig restaurant ud til floden hvor vi blev serveret Portos specialitet, Francesinha, og naturligvis lidt portvin.

Næste formiddag gik vi en tur rundt i byens gader, så de historiske bygninger, Sao Bento station og den ubehageligt lange kø til en boghandel der vist har medvirket i Harry Potter.

Ved middagstid havde Michael igen arrangeret for os, denne gang en portvinssmagning hos João. Her fik vi smagt lidt af hvert inden for portvinens rammer og Sigrid fik endda nogle favoritter.


Efterfølgende gjaldt det en rundvisning på Calem portvinshus efter aftale med.......... Michael!

Her lærte vi om portvinsproduktionen og fik naturligvis også lidt mere at drikke (vi havde ikke helt fået frokost endnu). Resten af dagen forløb uden det store indhold idet Daniel var lettere tipsy. På sidstedagen gik vi en længere tur ud til Atlanterhavet, også foreslået af Michael. En smuk tur langs Douro. Vi besøgte endnu en gang Nuno for at få lidt mad i maven inden nattogsturen mod Madrid og Barcelona.


Tusind tak til Michael Sørensen for at gøre vores stop i Porto til et absolut højdepunkt <3

Roy  Hersh - en af verdens førende Portvinsekspertiser udtaler;

 

Michael's website "portvinsrejser.dk" is a comprehensive Port enthusiasts playground, with great information and excellent photos of Port  and the Douro region of Portugal.

 

I had the very good fortune to meet Michael the first time on October 9th 2014, during an excellent Port tasting in Copenhagen.

We had been correspondents by email for quite a few years, and it was wonderful to finally meet in person, given Michael's mutual passion for Port wine!

 

 
 
 
 

Porto 6.-11. oktober 2022


Vi er 2 vennepar, som er ret vilde med portvin og som gennem længere tid har snakket om, at turen skulle gå til Porto for at udforske portvinens mekka.


I julen 2021 fik de 2 mænd et ”voucher” gavekort til en portvinsrejse til Porto af de 2 kvinder, som også gerne ville med på rejsen – ”voucheren” var godt nok hjemmelavet, men på den måde kunne vi selv planlægge turen og finde det rejsetidspunkt, der bedst ville passe ind for begge par.


Det var her Michael Sørensen og Portvinsrejser.dk kom ind i billedet, for kunne man måske her få inspiration og forslag til portvinssmagninger og oplevelser?


Svaret er klart – JA!


Michael Sørensen har været en stor hjælp og han har imødekommet vores ønsker samt kommet med indspil og forslag til attraktioner, som ville være et besøg værd samt været behjælpelig med reservationer for os.

Vi har bl.a. besøgt:

  • Portvinshuset Calem – rundvisning og smagning
  • Spisning på restaurant Vinum Graham’s – finere mad med vinmenu
  • Portvinshuset Burmester – rundvisning og smagning
  • Sao Bento Hovedbanegård – imponerende lofts- og vægmalerier
  • Cafe Majestic – stadig intakt cafe fra det tidligere 1800-tal
  • Det gamle markede ”Mercado Bolhao”
  • Katedralen i Porto
  • Små restauranter, som Michael også har foreslået

Derudover har der også været plads til at udforske Porto på egen hånd, bl.a. med en tog- og sejltur på Dourofloden.

Vi har virkeligt nydt vores tur og har fået udvidet vores viden omkring portvinen.

Ulla, Søren, Gitte og Henning
Ringkøbing

Sogevinus House hos Joâo Juni 2023

Middag hos Adega do Manel ,

med min gode ven, ejeren Andre' Carvalho før Sâo Joâo 23 Juni 2023

Hos Miguel Braga ved Port Knox i Douro - 22 Juni 2023

 

Karin Jepsen skriver;

"Jeg kan på det varmeste anbefale Michael Sørensen og Portvinsrejser.dk!

 

Vi startede foråret med en overdådig privat smagning arrangeret arrangeret af Michael.

Herefter gik vi så småt i gang med planlægningen.

Michael havde lavet et perfekt program ud fra vores ønsker; sejltur på Douro, overnatning på vingård, guidede ture i og omkring Porto i minibus (en person var dårligt gående), flotte og velforberedte smagninger, henvisning til gode og spændende restauranter, plads til selv at gå på opdagelse. Prisen for vores pakke var bare helt i orden! Fly bookede vi selv - det blev Hamborg - Bruxelles - Porto (på menneskelige rejsetidspunkter).

Vi takker Michael Sørensen og Portvinsrejser.dk for denne skønne oplevelse😎🌞🍷🍷🍷🍷"

Først vil jeg sige, at vi alle synes, at det var en helt fantastisk tur! – Jeg har lært SÅ meget om portvin og kan nu forstå forskellen på de forskellige typer af Portvin. Det gør det altså lidt sjovere….! 
Vi kunne tydeligt se, at de oplevelser, som du havde arrangeret til os, var væsentlig bedre end det, man som almindelig turist kunne komme ind fra gaden og opleve hos portvinshusene. De smagninger vi fik, var flere niveauer bedre end dem man kunne købe som almindelig turist – både i kvalitet og kvantitet. Så vi havde aldrig selv kunne arrangere noget tilsvarende..!

Her er vores Top 5 over de bedste oplevelser fra programmet:


Uden tvivl besøget hos Oscar hos Quevedo.

Oscar var sindssyg god til at forklare, så det næsten var tekstet for hørehæmmede 
Meget tålmodig og meget engageret – både i os og i Portvin J Og vi fik fantastisk god portvin!!
Personligt var jeg vild med hans Vintage 2005 og vi fik også chancen for at smage en 30 års hvid port! - Hans sted er jo ikke så poleret og turist-”tjekket” som Burmester eller Calem, men det var dejligt ”nede på jorden” og hans nærvær, humor og ro gjorde det bare mere ægte. Og så var han jo bankmand, hvilket faldt i god jord hos ”bank-eleverne” Ærgrer mig over at jeg ikke købte noget hos ham….

 

Besøget hos Quinta da Gaivosa – i tæt konkurrence med Oscar  Q.

Generelt var turen ud til Douro-dalen utrolig populær. Jeg tror, at vi alle trængte til at komme lidt væk fra byen og portvinshusene og se noget andet. Og selv om foråret og det grønne kun lige var ved at springe ud, så er Douro-dalen jo bare vildt smuk! – Så alle var bjergtaget af området.
Indrømmet, kan ikke huske hvad ejeren af stedet hed. Andreas?? (pinligt)…. Men han gjorde det utrolig godt. Vi lærte rigtig meget om naturens påvirkning på druerne og dermed de forskellige portvinsår. Både om sol, regn, jord, høstmetoder, sygdomme osv. Meget lærerigt. Og man bliver smittet af hans nysgerrighed efter at prøve nyt. Han kunne godt lide at udfordre de konventionelle metoder og eksperimentere med nyt. Han havde dog samtidig en stor respekt for de gamle generationer, som på trods af at de hverken havde universitetsgrader eller teknologi, alligevel har grundlagt mange af de metoder, som man anvender den dag i dag.

Og alle var helt vilde med hans portvin. Især den hvide 20 års……. For filan, de næsten kæmpede om de 5-6 flasker, som han havde og folk flåede ned fra hylderne. Så du har helt klart potentielle købere her. Vi mødes igen den 22/8 hos os, så du kan jo i god tid inden skrive ud og høre, om du skal tage imod bestilling og levere samlet til selskabet 

 

Picnic i vinmarken hos Quinta de Pacheca

Besøget hos Pacheca var egentlig skuffende. Ham, der rundviste ”satte pladen på” og prøvede at overbevise os om, at de stadig trampede druer i de gamle kar, men da vi stødte på vinmærket i næsten samtlige restauranter, så kunne vi jo godt regne ud, at de producerede i de store mængder, så vi fik en fornemmelse af, at de blot forsøgte at sælge den romantiske drøm til turister om, at det hele foregår ved hånd- og fodkraft. Så det var en meget ”turistet” rundvisning og smagning.

Men picnicen….!!!! Fantastisk…..!!! Vi nød både vinen og de vildt lækre portugisiske retter, frugt, oliven, snack og ikke mindst udsigten. En oplevelse vi ikke glemmer…! Og så var vi piv-heldige at solen skinnede på os hele tiden, så bare det at have god tid til at flyde i græsset og nyde deres lækkerier og det gode selskab var skønt!

 

Besøg hos Kopke og Andrea

Andrea bærer en meget stor del af æren af, at vi nød besøget hos Kopke, og hun gav os den grundlæggende viden om Portvin. Hun mødte op på trods af, at hun lige havde fået fjernet en visdomstand og var gul og blå på hendes kæbe/kind. Igen faldt vi for hendes ægthed og naturlige kærlighed til Portvin. Hun var super god til at fortælle og gav sig god tid til vores spørgsmål og da det var vores første besøg var vi jo temmelig grønne og nye i den verden, men hun fik stor ros af alle.

 

Guided tur med Pedro

Pedro var også rigtig god til at fortælle og det var en god måde at opleve byen på til fods. Igen kunne jeg også godt lide at det ikke var så turistet. Alternativet havde jo været en guidet tur i en hop on-hop off-bus L

Pedro var både god til at fortælle om Porto og Portugals historie, men også om deres samfund, bygningerne og arkitekturen og han forstod at give os plads til de ting, som vi godt ville bruge mere tid på. F.eks. så vi den lille kirke ved tårnet, var til en smagning med olivenolie og bad bagefter om en kaffepause i solen – og fluks fandt han den mest perfekte lille plads med udendørsservering lige i den allerbedste sol. Ah……!!! 

Portvin lauget 🍇🍷

Oktober 2016 - Lars Mikkelsen;

”Lige hjemkommet fra en fantastisk rejse til Porto og Duoro dalen. Vi er glade for portvin og deltager i en række smagninger i Danmark, men havde aldrig været i Porto eller ”dalen”. Derfor tog vi kontakt til Michael fra Portvinsrejser.dk, som hjalp os med et booke besøg på nogle meget spændende quintaer og kom med gode forslag til spisesteder og turist seværdigheder. Alle steder, hvor vi nævnte Michaels navn, fik vi ekstra god service, så der er ingen tvivl om at han er meget respekteret i Porto området.

Vi havde en super oplevelse og vil anbefale alle at tage kontakt til www.portvinsrejser.dk, for at få booket en god tur.”

Peter Schaffer Hansen

·

Så er vi lidt i gang i Porto / Vila Nova De Gaia. Vi fik i dag besøgt Noval, Ramos Pinto, Vinologia ( portvinsbar ) samt et fantastisk besøg hos Kopke. Dette besøg var sat i stand af Michael Sørensen fra portvinsrejser.dk. Her blev der disket op med flere ældre colheita'er bl.a. Kopke 40 år White, Kopke 1980, Barros 1976 og en lækker Barros 1964 alt på husets regnig. Som I kan se kan Marianne næsten ikke overskue det Mange tak til Andreia Almeida fra Kopke og Michael Sørensen fra Portvinsrejser.dk

Tilbage i 2010, var jeg en del af en gruppe, som tog den lange tur i Taxa hjem til Danmark,

efter Askeskyen fra Island ramte Europa.


BT skrev dengang; Taxa fra Portugal til Hillerød: 26.000 kr.


Efter en ordentlig herretur i byen er der brug for en taxa hjem. Men seks mænd fra Nordsjælland havde næppe drømt om, at de skulle tage en hyrevogn 2900 kilometer hjem til Danmark fra Porto i Portugal, hvor de siden fredag har været strandet på grund af vulkanasken fra Island. Prisen for turen er 26.000 kroner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi har forsøgt både at leje bil og finde et tog, men biludlejningsfirmaerne i Portugal vil ikke lade os leje en bil og køre den til Danmark, og allerede i weekenden fandt vi ud af, at vi først kunne få en togbillet tirsdag aften, men kun til Paris, og så ville vi næsten være lige vidt, fortæller Ulrik Jensen fra Hillerød og en af de seks strandede venner, der kender hinanden fra ungdomsårene i Fredensborg. 

Efter et forgæves forsøg på at arrangere en bustur hjem sammen med andre strandede danskere, besluttede gruppen derfor at tage en taxa mandag formiddag. 

- Vi regner med at være hjemme natten til onsdag, hvis alt går efter planen, siger Ulrik Jensen. 


https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/taxa-fra-portugal-til-hiller%C3%B8d-26.000-kr.


http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-30006728%3Ataxa-fra-portugal-til-hiller%25C3%2583%25C2%25B8d-26000-kr.html